Talsti-strategi: 8 teknikker med gennemgåede brætter

Teknik 1 · grundlæggende

Hjørner

Hvert felt, stien går igennem, skal have to forbindelser: én vej ind og én vej ud. Et hjørnefelt har kun to naboer, så stien skal bruge begge. Det er det første, du udfylder på ethvert bræt, før du overhovedet kigger på tallene: tegn et kort knæk i hvert hjørne. Der er én undtagelse. Står 1-tallet eller det sidste tal i hjørnet, ender stien der og skal kun have én forbindelse, så hjørnet fortæller dig ikke noget endnu. Se efter et tal i hjørnet, før du tegner.

Et knæk i hjørnet fortæller dig også noget om de næste felter. Feltet ved siden af hjørnet er nu nået af stien, og har det kun én anden åben side, går stien også derhen. Ét hjørne fører tit stien to eller tre felter langs kanten.

Hvor du skal kigge: de fire hjørner på hvert nyt bræt, og tjek hvert af dem for 1-tallet eller det sidste tal.

Teknik 2 · grundlæggende

Blindgyder og vægge

En væg virker som kanten af brættet. Et felt med en væg på den ene side og brættets kant på en anden har to sider tilbage, så det opfører sig som et hjørne. Et felt mellem to vægge er en gang: stien skal gå lige igennem. Det samme gælder et felt, der er lukket inde af sti, du allerede har tegnet: når en nabo er fuld, er den side væk. Tæl hvert felts åbne sider. To åbne sider betyder, at begge er sti. Et felt, der skal have to forbindelser, men kun har én åben side, er en blindgyde, så en af de forbindelser, du har tegnet, må være forkert.

Vægge er dér, hvor gådemagere gemmer starten på en løsning. På et bræt med to eller tre vægge skal du kigge på de felter, der rører dem, lige efter hjørnerne. En væg står sjældent der som pynt: den gør som regel et felt til en gang og sætter en række tvungne træk i gang.

Hvor du skal kigge: felter, der rører en væg, felter, der rører to vægge, og felter, der er lukket inde af sti, du har tegnet.

Teknik 3 · grundlæggende

Tvungne træk langs kanten

Når stien når et felt, skal feltet have præcis én forbindelse mere. Tæl dets åbne sider igen: siden, stien kom ind ad, er brugt, og vægge, brættets kant og fulde naboer er ude. Er der én side tilbage, går stien gennem den. Langs kanten sker det hele tiden, fordi et kantfelt kun har tre sider fra starten. Følg stien fra hvert knæk i hjørnerne, og bliv ved med at forlænge den, så længe hvert nyt felt har én eneste vej videre. På lette brætter udfylder den vane alene det meste af kanten.

Stop, så snart et felt har to veje videre. Vælg ikke en efter fornemmelse. Husk, hvor du stoppede, og kig et andet sted: et andet hjørne, en væg eller et tal afgør som regel valget et par træk senere, og så kommer du tilbage og følger kanten videre.

Hvor du skal kigge: enden af hvert stykke sti, du har tegnet, især ude ved kanten.

Teknik 4 · grundlæggende

Arbejd baglæns fra det sidste tal

Stien har to ender: 1-tallet og det højeste tal. Hver ende skal kun have én forbindelse, så endefelterne følger deres egen regel: når kun én side er åben, kommer stien ind gennem den. De fleste spillere starter ved 1-tallet og tegner fremad, men det sidste tal er et lige så stærkt udgangspunkt og tit et bedre, fordi det gerne står i et hjørne eller op ad en væg. Brug det som en ekstra start, og tegn baglæns mod tallet før det.

Gør derefter det samme med strækket mellem de to sidste tal. Stien fra 5-tallet til 6-tallet kan ikke røre noget andet tal, så den skal passe ind mellem dem. Når du arbejder fra begge ender af stien, halverer du det åbne område i midten.

Hvor du skal kigge: det højeste tal og derefter 1-tallet. Tæl deres åbne sider først.

Teknik 5 · øvet

Ingen løkker

Efter et par træk har brættet flere stykker sti, som endnu ikke rører hinanden. Hvert stykke bliver en del af den ene sti, så dets to ender må aldrig forbindes med hinanden: det ville lukke en løkke, og en løkke kan ikke være en del af en sti gennem alle felter. Når de to ender af ét stykke ligger side om side, så udeluk forbindelsen mellem dem med et kryds. Hold især øje med de små løkker: en U-form rundt om tre sider af et 2x2-kvadrat er det klassiske tilfælde.

Et kryds mellem to felter er tit mere nyttigt end selve forbindelsen. Hvert endefelt mister en åben side, og har det så kun én vej videre, går stien derhen. Led efter løkker, kryds dem ud, og tæl så siderne igen.

Hvor du skal kigge: to ender af det samme stykke, der ligger ved siden af hinanden, oftest rundt om et 2x2-kvadrat.

Teknik 6 · øvet

Stræk for stræk: tallene i rækkefølge

Mellem to tal, der følger efter hinanden, for eksempel 6 og 7, møder stien intet andet tal. Tænk på løsningen som stræk: 1 til 2, 2 til 3 og så videre. Et stykke sti, der allerede rummer 5-tallet, kan ikke forbindes direkte med 7-tallet, fordi det ville springe 6-tallet over. Det samme gælder, når du forbinder to stykker, hvis tal ikke følger efter hinanden. Når to stykker, eller et stykke og et tal, ligger side om side, så læs tallene hen over den forbindelse, de ville danne. Stiger de ikke med præcis én, så kryds forbindelsen ud.

Det er den teknik, der bruger tallene mest, så den bliver stærkere, jo mere brættet fyldes. Et tal, hvor to stykker kommer ind fra hver sin side, er et godt tegn: de stykker må være strækkene før og efter det.

Hvor du skal kigge: et stykke sti ved siden af et tal, der ikke er tallet lige før eller lige efter det tal, stykket rummer.

Teknik 7 · øvet

Skær ikke et område af

Hvert felt skal nås, så stien må aldrig lukke en del af brættet af. Kig på en lomme af felter: en gruppe med få veje ind. Rummer den ingen af stiens ender, skal stien ind og ud igen, så lommen skal have mindst to åbne døre. En lomme med præcis to døre skal bruge begge, og ethvert træk, der ville lukke en af dem, er forkert. Spil det igennem i hovedet: en forbindelse, der fylder et dørfelt udefra, lukker den dør for altid.

Lommer opstår langs vægge, mellem stykker af tegnet sti og i hjørner, som stien er løbet forbi. Når du tegner et langt stræk sti, så kast et blik på de felter, det efterlader: kan stien stadig komme ind og ud af dem?

Hvor du skal kigge: grupper af felter mellem vægge og tegnet sti med kun to veje ind.

Teknik 8 · avanceret

Skakbrætparitet

Farv brættet som et skakbræt. Hvert skridt på stien går til den anden farve, så stien skifter mellem mørk, lys, mørk, lys. Et stræk, der dækker en blok med lige så mange mørke felter som lyse, skal starte på den ene farve og slutte på den anden. En blok med ét mørkt felt mere skal starte og slutte på mørk. Brug det på en lomme med tre åbne døre og ingen ende indeni: stien går igennem én gang og bruger to døre, og farverne fortæller dig, hvilke par af døre der kan være dens vej ind og ud.

Det er den avancerede teknik: tag den frem, når de grundlæggende træk går i stå. På et 5x5-bræt er der 13 mørke felter og 12 lyse, så stien starter og slutter på mørk. På 6x6 er der 18 af hver, så dens to ender står på forskellige farver. Hidato-løsere bruger den samme optælling til at tjekke et stræk mellem to tal.

Hvor du skal kigge: en blok af felter med tre veje ind, når hjørner, vægge og tal ikke giver mere.

Typiske fejl

• At tegne en lang sti fra 1-tallet efter fornemmelse. Det føles som fremskridt, men et gæt ti felter tilbage er svært at finde. Tegn kun forbindelser, du kan bevise, og brug krydsene lige så meget som stregerne.
• At behandle et hjørne med et tal som et knæk. Et hjørne med 1-tallet eller det sidste tal skal kun have én forbindelse. Tjek tallet, før du tegner begge sider.
• At glemme krydsene. En forbindelse, du har udelukket, er også information. Den tager en side fra to felter, og det er sådan, de fleste tvungne træk opstår.
• At efterlade en lomme. Et stræk langs kanten kan fange nogle felter bag sig. Før du forlænger et stykke, så tjek, at felterne ved siden af stadig har to veje ind.